Fortsæt til indhold

Guldkysten og Magic Mike i biffen

Arkiv
Arkiv

Filmen “Magic Mike XXL” har danmarkspremiere på torsdag den 2. juli. Magic Mike XXL tager sin begyndelse, tre år efter Mike trak sig fra stripperlivet, da hans karriere var på sit højeste. De tre tilbageværende “Kings of Tampa” er ligeledes klar til at smide håndklædet, denne gang i ringen. Men de vil gøre det på deres egen måde: De vil vælte huset med et sidste brag af et show i Myrtle Beach, og legenden Magic Mike skal dele spotlyset sammen med dem. Turen mod deres sidste show indebærer blandt andet stop i Jacksonville og Savannah, hvor gamle bekendtskaber genoplives, og nye venskaber opstår. Og Mike og gutterne lærer nogle nye tricks og får rystet fortiden af sig på overraskende måder.

Forpremiere og særarrangement

Man kan allerede tage et smugkig på den nye film “Magic Mike XXL” da Atlas allerede onsdag den 1. juli har forpremiere kl. 18.00 (dørene åbner kl. 17.30). Her har du også muligheden for at gense storhittet “Magic Mike” og være én af de til at se efterfølgeren “Magic Mike XXL”. Magic Mike giver den fuld gas når Atlas Biografen inviterer til forpremiere event den 1. juli fra kl. 17.30 hvor dørene åbner. I foyeren bliver du budt på et glas bobler, goodiebags til alle deltagere i samarbejde med Pieces, Villa, Matas og Pandora. I pausen mellem filmene byder Royal Unibrew på en Shandy, deres forfriskende sommer øl. Når man går retur i salen og ser forpremieren på Magic Mike venter der en HOT surprise. 3 stk. ægte mandestrippere vil varme salen op inden filmstart.

Guldkysten

Den spændende danske film “Guldkysten” har også danmarkspremiere på torsdag den 2. juli. Guldkysten foregår i 1836 på de danske besiddelser i Guinea efter, at slavehandlen officielt er ophørt. Den danske botaniker Wulff er på kongens opfordring rejst til Guldkysten, hvor han har fået til opgave at få den afrikanske jord til at blomstre med kaffetræer. Så snart han lykkes med sit projekt, kan han gifte sig med sin forlovede, der venter på ham hjemme i Danmark. Men intet går som planlagt, og Wulff bliver vidne til lyssky, illegale handler med hundredevis af slaver, der sejles bort i ly af natten, mens hans plantager bliver destrueret. Den unge slavepige Tim-Tam hjælper ham, og det går op for ham, at det er den lokale Ashanti stamme, der modarbejder ham, og at en større konspiration ligger bag.