65 løb klubmesterskab i Valløby
MOTIONSLØB: ?På årets første rigtige sommerdag i lørdags med over 25 grader afviklede Valløby Motion første afdeling af klubmesterskabet på den meget kuperede 5 km rute i selve Valløby og nærmeste omegn.
Hele 65 medlemmer stillede til start og trods varmen blev der løbet rigtig stærkt. Hos børnene var det Jakob Erlingsen der var hurtigst. Hos de voksne var det familien Boserup der kæmpede om de første pladser. Søren Boserup måtte vige pladsen da sønnen Victor var lidt hurtigere på Kirkebakken, men Søren har vel heller ikke de bedste ben endnu efter turen på de 524 km fra Rudbøl til Skagen.
Hos damerne var det Bettina Boserup der kom først i mål. Hos de gående - 3420 meter - var det Jan Meusling og Jette W. Jørgensen der var de hurtigste.
Tirsdag aften stillede Valløby Motion med hele 8. hold til Danmarks Stafetten i Køge der blev løbet rigtig flot hele vejen igennem, det giver et ekstra løft når der kommer nr. på og man ved at der står en og venter på at føre stafetten videre, en flot aften med fine løbsresultater, efter at alle var i mål blev der hygget med lid og spise i det flotte vejr.
På lørdag den 20/21 stiller Valløby Motion med et hold på 43. løbere og gående til Stafet for livet på Lystbådehavnen i Køge. Stafetten starter lørdag kl. 14.00 og varer til søndag kl. 12.00 tiderne er fordelt sådan at alle deltagere er på ruten en halv eller hel time i løbet af stafetten, alt over skud fra tilmelding salg af diverse ting går til kræftens bekæmpelse.
- Alt i alt en rigtig flot første halvsæson for motionsklubben i Valløby, rigtig mange til træning hver lørdag, og rigtig mange flotte resultater både i ind og udland, skulle du få lyst at være en del af klubben så mød op en lørdag i Præstegården i Valløby og løb eller gå en tur med os Valløbere, siger Jørgen Møller Jensen fra Valløby Motion.
pm