Koldingenser ny chef for Krifa Esbjerg
Arkiv
Tom Elkjær Hansen, Kolding, tiltræder 1. juli som chef for Krifa Esbjerg, som består af 16 medarbejdere og har 7.500 kunder. Han vil arbejde for, at Krifa Esbjergs kunder både oplever Krifa som en professionel problemløser og en spændende sparringspartner på, hvad der giver god arbejdslyst.
Tom Elkjær Hansen kommer fra en stilling som chef for Krifas Juridiske Specialistcenter og har tidligere været blandt andet borgerservicechef i Kolding Kommune 2007-2008 og social- og handicapchef i Fredericia Kommune 2009-2014.
Han er 57 år og har en erhvervslederdiplomuddannelse fra Ledelsesakademiet i Århus og en diplomlederuddannelse fra Syddansk Universitet.