Fortsæt til indhold

Institutioner fejret med øko-fest, mærker og diplomer

Hvidovres børneinstitutioner har foldet kommunens vision ud om mere økologisk mad i institutionerne

Arkiv
Arkiv

Begivenheden, der blandt andet bød på smagsprøver og musikalsk underholdning, var en afslutningsfest for de mange lokale institutioners deltagelse i Økoløft Hvidovre. Økoløftet handler om køkkenmedarbejdernes og daginstitutionernes arbejde med at gøre børnemåltiderne mere økologiske med årstidens råvarer. Det betød desuden, at en lang række institutioner forud for økologifesten foran Medborgerhuset fik mærker og diplomer for deres indsats. Og for overrækkelsen af mærker og diplomer stod formand for Børne- og undervisningsudvalget Kenneth F. Christensen. - I har foldet den politiske vision bedre ud, end vi havde regnet med. I har givet den fuld gas og hele armen - tak for den indsats, sagde Kenneth F. Christensen til de mange fremmødte institutioner, inden han gik i gang med at uddele diplomer og mærker. I alt modtog ca. 20 institutioner henholdsvis et bronze, sølv eller gulv-mærke. Det var dog kun en enkelt institution - Børnehuset Frydenhøj - der kunne gå hjem med guldmærket.key