Knallertkører tog flugten efter uheld
Politiet arbejder på kontakt til knallertkører
Louise Ritter
En gående mand blev mandag påkørt af en knallertkører på Spangsbjerg Møllevej ved Degnevej. Umiddelbart efter uheldet løb knallertkøreren fra stedet, mens han efterlod knallerten.
Den påkørte mand foretog sig i første omgang ikke yderligere - først kl. 21.20 anmeldte hans søn påkørslen til politiet. En patrulje kørte til Spangsbjerg Møllevej og fandt ganske rigtigt knallerten liggende med skader, der formentlig bekræfter påkørslen.
Hverken knallert eller dens ejer er efterlyst i anden forbindelse, men tirsdag morgen er det endnu ikke lykkedes ordensmagten at få kontakt til knallertens ejer. Lige nu står uheldet opført i politiets papirer som et færdselsuheld med flugt.