Fortsæt til indhold

- Maden var protesevenlig...

Næsten fuldt hus på hver af årets succesfulde skovture

Arkiv
Af Birthe Mingon

Den sidste dag var Hvidovres ældste herre også med. George Olsen bliver 103 år om kort tid, og han havde selvfølgelig borgmesteren som borddame. De aftalte for øvrigt, at de skulle mødes på hans fødselsdag. Der var næsten fuldt hus på hver tur, og de mange gæster hyggede sig, og alle nød den dejlige mad. Som en udtrykte det, maden var protesevenlig.
Som sædvanlig samlede Flemming et kor af damer bestående af bl.a. guider, men også borgmesteren deltog i koret, der sang for på fællessangen. Sangen var ligesom sidste år skrevet a Britta Sørensen fra Borgmesterkontoret.
Den sidste dag overraskede tre herrer Flemming ved halvvejs igennem sangen at stille op med høje hatte som tre flotte herrer, der skulle støtte sangkoret. De tre herrer var Peter Lougart, Poul Petersen og Tommy Nielsen fra De Frivillige Ældre
Hver dag sluttedes der af med den traditionelle sang Sku' gammelt venskab ……
Der var også tid til at nyde de gamle huse på vejen hen til hotellet. Gæsterne blev rystet godt sammen, når busserne kørte på brostenene.