Karl Erik Høholt
Det liberale livssyn, hvor den enkeltes frihed sættes højt, men hvor man også er parat til at se konsekvenserne af sine handlinger og beslutninger i øjnene, står stærkt hos mig. Derfor vil jeg arbejde for et Danmark for dem der kan og vil. Et Danmark der tager godt imod den der vil integreres og bidrage til samfundet. Det velfærdssamfund, der også skal kunne tage hånd om de svageste borgere, er under pres, fordi forholdet mellem det offentlige og den private sektor er i fare for, at komme i misforhold til hinanden. Private arbejdspladser er grundlaget for at vi også fremtiden kan have en velfungerende velfærdsstat. Vi skal løfte flere borgere fra passiv forsørgelse til beskæftigelse Hvidovre har mange små og mellemstore virksomheder, der påtager sig uddannelse af lærlinge - Det er af stor betydning for vores samfund, at denne uddannelsesmulighed bliver fastholdt. En forhøjet vedligeholdelse og modernisering af Hvidovres kommunale bygninger vil ikke blot fremtidssikre bygningsmassen, men være med til at styrke det lokale erhvervsliv Infrastruktur er, ikke mindst i Hvidovre, et vigtigt emne, som desværre ikke har fået den opmærksomhed, som områdets vigtighed kræver. Vi skal udbygge vores offentlige transport, men det skal ske gennem bredt samarbejde, statsligt og tværkommunalt. Et transportsystem, der ”hænger sammen” .