Hvem skal have årets integrationspris i Køge?
KØGE: Du kender måske modtageren – det er tid at sende kandidater ind!
- Vi har brug for dit overblik over alle de gode historier og ekstraordinære initiativer, der er i Køge Kommune, siger Miechael Stian Hansen, der er formand for Integrationsrådet.
Modtagerne har lagt et helt ekstraordinært engagement, der fremmer inklusion og medborgerskab. Derfor er en stor ære og glæde for integrationsrådet at kunne uddele to priser: Frivillighedsprisen på 5.000 og Erhvervsprisen på 15.000 kr.
Kriterierne for at komme i betragtning er, at personen, foreningen, initiativet, virksomheden m.fl. fremmer etniske minoriteters deltagelse i erhvervs- eller samfundslivet i Køge Kommune. Skaber gensidig respekt og anerkendelse og styrker fællesskaber og venskaber på tværs af kulturer i Køge Kommune.
Senest dato for modtagelse af din indstilling af kandidater er den 12. august. Find indstillingsskemaet på hjemmesiden www.danskogintegration.dk.
Kåring af vindere og festtale fra scenen finder sted den 29. august på Køge Torv under Køge Festuge.
Integrationsrådet uddeler prisen
Rådet på 14 personer består af repræsentanter fra etniske grupper og repræsentanter fra institutioner og foreninger i Køge Kommune.
Den vigtigste opgave er at sikre dialog mellem kommune, civilsamfund og etniske minoriteter. Integrationsrådet har desuden høringsret ved politiske beslutninger, som omhandler integration i Køge.
pm