Fortsæt til indhold

Smadrede bil og spyttede på politiet

Arkiv
Natalie Stratigos

En anmelder kontaktede natten til lørdag politiet. Anmelderen havde set en ung mand gå amok og smadre en bil, der holdt parkeret på p-pladsen ved Koldinghus.

Politiet kom til stedet og fik fat i manden, der er 23 år. Han blev sigtet for hærværk, men det var den 23-årige så utilfreds med, at han spyttede i ansigtet på en betjent. Det blev han også sigtet for.

"Den 23-årige var fuld, og derfor tog vi ham med i detentionen, hvor han fik lov at sove rusen ud," fortæller Jesper Duus, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.