28-årig fremstilles i grundlovsforhør
Natalie Stratigos
En udenlandsk, 28-årig mand hoppede fredag eftermiddag ind ad et åbent vindue i EDC Domus på Nørretorv i Vejle. Manden gik ind i butikken, hvor han truede med at smadre det hele, hvis ikke han fik pengene fra kassebeholdningen. Den 25-årige fik 3000 kroner, hvorefter han sprang ud af vinduet og kørte fra stedet på en blålig scooter. Det fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.
Da politiet fik fat i den 28-årige viste det sig, at han også kunne sættes i forbindelse med et overfald natten til fredag. Her kom han op at slås med nogle unge mænd, og ifølge Jesper Duus ramte den 28-årige en af mændene med en kniv eller gaffel på hagen.
Den 28-årige fremstilles i dag, den 4. juli, klokken 11 i grundlovsforhør i Horsens.