Fortsæt til indhold

Politiet stoppede grilltyv i Jyllandsgade

Mangler du din Weber grill?

Arkiv
Louise Ritter

Har du her til morgen opdaget, at din grill er væk eller gør du det måske i aften, når pølserne skal på varmen, så kan det være en god ide lige at kontakte politiet i Esbjerg - hvis din grill altså er en større Weber en af slagsen.
Meget tidligt torsdag morgen blev en 32-årig mand stoppet af politiet i Jyllandsgade, hvor han kom trækkende med en større Weber grill.
Ordensmagten modtog anmeldelsen kl. 05.38 og kørte straks mod Jyllandsgade. Her kunne den 32-årige mand ikke redegøre for, hvor grillen kom fra, så politiet tog den med som hittegods.