Fortsæt til indhold

Se og hør om Avedørelejren og det nye Quark

Rundvisning på torsdag med guide, der fortæller historien om bydelen

Arkiv
Arkiv

Avedørelejren er et kvalitetseksempel på, hvordan gamle anlæg bygget til et bestemt formål kan genanvendes i moderne sammenhæng og byde på kvaliteter, som nybyggerier har svært ved at matche. Selv om Avedørelejren er fra 1912-13 skal vi møde bygninger, som dækker perioden fra 1899 til 2005. Bydelen er med sin integrerede byfunktion planlagt som et modstykke til resten af Hvidovre, hvor byfunktionerne er adskilt. Avedørelejren er dermed et godt bud på én af de mange retninger, Hvidovre skal bevæge sig ad i fremtiden. Vejen lægges også forbi det nye Quark. Rundvisningen forventes at vare ca. 1½ time, hvorefter der serveres en let anretning i Bataljonen. Drikkevarer er for egen regning. Billetter købes på billetlugen.dk eller bibliotekerne i Hvidovre à 130,00 kr. inkl. billetgebyr og let anretning på Bataljonen, dog ikke drikkevarer. Arrangør er Hvidovre Kulturråd.