Fremragende mester
Sille Tranberg ny dansk mester for U18 spillere - medaljehøsten er ny rekord i klubben
- Vi er bare så glade og stolte over, at vi netop har fået så mange medaljer ved et DM til klubben, som samtidig er klubrekord, fortæller træner Jacob Holst. - Sille Tranberg var forrygende i sin singlefinale, hvor hun besejrede den forsvarende mester. Hun startede nervøst og tabte første sæt 6-1, men bevarede roen og holdt hovedet koldt, da det for alvor gjaldt. Hun tod de næste to sæt 6-2 og 6-3. Det var forståligt, at man er lidt nervøs i sin første DM-finale, men imponerende at bevare roen og ikke gå i panik efter 1-6 i første sæt... - Jeg synes, Sille Tranberg spillede sit livs turnering, hvor hun var meget overbevisende. Jeg ved, at hendes ambitioner med tennis er at drive det til mere, når gymnasietiden er overstået... - Hendes tvillingesøster Emma, tabte sin semifinale i et tæt opgør til Silles finalemodstander og måtte nøjes med bronze. Til gengæld var der ingen slinger i valsen i finalen i dame-double, hvor tvillingesøstrene vandt sikkert i to sæt med cifrene 6-2 og 6-0. Der var klasseforskel. Modstanderne blev simpelthen kørt over... - Romeo Jivray havde en dag, hvor det ikke gik hans vej. Han var ude i to meget tætte opgør. Først vandt han sammen med Sille Tranberg bronze i mixed-double efter cifrene 7-6, 6-7 og 10-8 i tie-break til de senere mestre. I drenge doublen blev det til sølv efter endnu en tie-break, så to tætte nederlag, men en flot turnering af alle vore spillere....