Fortsæt til indhold

Rend og hop i Kolding

Arkiv
Arkiv

173 dagplejere i Kolding Kommune har som nogle af de første i landet besøg af bevægelseskonceptet ’Rend og hop med Ida´ som en kommunal indsats. Hen over foråret har kommunens dagplejere haft besøg af konsulente,r der sammen med børnene har lavet forskellige former for motorik, givet rundture, sunget om sange, øvet remser og lavet ballondans.

'Rend og hop med Ida´er en videreudvikling af ´Rend og hop med Oliver', som har hjulpet tusindvis af børn med at finde glæde ved bevægelse. Dermed er bolden givet op til anden omgang af KFUM’s Idrætsforbunds store succes.

’Rend og hop med Oliver’ er udviklet af Danmarks Idrætsforbund (DIF), KFUM’s Idrætsforbund og Nordea-fonden. ’Rend og hop med Oliver’ består af en række øvelser i seks kategorier på forskellige niveauer, der matcher børnenes motoriske udviklingsniveau.

’Rend og hop med Oliver’ blev etableret i 2012 og løb i første omgang i to år. Her var målsætningen at nå ud til 20.000 børn, men den målsætning blev opnået allerede efter 10 måneder, og da det oprindelige projekt udløb, var det nået ud til over 40.000 børn.


Den store succes var baggrunden for, at de tre parter i 2014 besluttede sig for at fortsætte projektet frem til udgangen af 2016. Den nye målsætning lyder, bland andet at der skal udvikles et materiale til alle landet børn i alderen 6 mdr -3 år heraf kom Rend og hop med Ida som blev udgivet den 1. februar, og har allerede 1200 dagplejer tilmeldt samt en række af landets vuggestuer.

Frem mod 2016 skal der i minimum 30 kommuner laves kursusforløb for institutionspersonalet i leg og bevægelse. Desuden skal flere end 60 institutioner indgå i et forløb, hvor der målrettet arbejdes med test af motorikken for at dokumentere effekten af ’Rend og hop med Oliver’.

"Det er store smil og koncentrerede øjne, der males på børnenes ansigter, når vi besøger institutionerne og udfordrer dem på motorikken. Vi bestræber os på at gøre det sjovt og spændende for børnene at lege med de kropslige færdigheder, og deres engagement fortæller os, at det giver mening," fortæller projektleder Gitte Markfoged og fortsætter:

"Desuden giver materialet personalet et konkret redskab til at støtte børnenes motoriske udvikling og hjælpe dem til at bevare glæden ved bevægelse."