Fortsæt til indhold

Risiko for uorden til fodboldkamp

Arkiv
Arkiv

GREVE: Politiet fik søndag eftermiddag kort efter kl. 13.00 oplysninger om, at der via sociale medier var indbudt til kamp uden for grønsværen i anledning af en fodboldkamp på Greve Stadion.
Politiet kørte til området med flere patruljer, som dog kunne se fodboldtilskuere forlade området i god ro og orden – uden at starte en sekundær kamp uden for stadion.
Det eneste bemærkelsesværdige var affyring af et par kanonslag, hvor det ikke lykkedes for politiet at identificere "afsenderne".
Ingen blev sigtet for noget i anledning af fodboldkampen, og politiet forlod området kort før kl. 16.00.
pm