Fortsæt til indhold

Det handler om velfærd

Arkiv
Arkiv

Karina Adsbøl, MF
Dansk Folkeparti

Det er ved at være på høje tid, at vi kalder en spade for en spade, når talen er om strømmen af velfærdsydelser til EU-borgere, der rejser til Danmark, uden først at have sikret sig et job, være villige til at betale skat og i det hele taget afholde sine udgifter i forbindelse med opholdet i Danmark.

Jeg så allerhelst, at især østeuropæiske EU-borgere helt undlod at komme hertil, når der nu er så mange ledige danskere, som ser jobmulighederne gå dem forbi, fordi især østeuropæere tager underbetalte job og dermed udkonkurrerer danskere.

Som om denne trafik ikke var nok, er der stadig åbnet en ladeport for, at danske skattekroner bliver brugt på velfærdsydelser til folk, der kommer hertil, får et job i en jordbærmark og fra dag et kan sende børnepenge hjem. Børnene behøver nemlig ikke bo i Danmark for at blive betænkt med danske skattekroner. Det er ikke rimeligt.


Og jeg er træt af, at hver gang vi bringer denne uretfærdighed op, svarer regeringen og dens støttepartier, at vi skal tage vel imod disse folk, men at folk, der kommer hertil, skal arbejde på danske overenskomster.


Sandheden er jo, at når østeuropæere kan gå til meget lave lønninger, er det fordi, at de kan supplere op med velfærdsydelser.


Det skal vi arbejde for at ændre. Vi skal Indføre optjeningsprincipper, hvor det er muligt med afsæt i en fuldstændig kortlægning af danske velfærdsydelser, som andre EU-borgere kan få ret til uden længere ophold eller beskæftigelse i Danmark. Blå blok er nu er enige om, at vi efter et valg, hvis vi får mandaterne til det, vil indlede arbejdet for at sikre, at danske velfærdsydelser bliver i Danmark og går til dem, som arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.