Fortsæt til indhold

Selfiefotografer på toppen af Hjem-Is

To drenge løber rundt på taget af Hjem-Is

Arkiv
Louise Ritter

Der tages selfies de mest besynderlige steder og i de mest mærkelige situationer over hele verden, men ingen havde formentlig set det komme, som politiet i Esbjerg onsdag aften oplevede på havnen.
Her var to drenge på henholdsvis 16 og 17 år klatret op på toppen af Hjem-Is' store bygning, hvor de ikke bare løb rundt, men også tog selfies - altså billeder af dem selv.
Det vides ikke, hvordan drengene har båret sig ad med at komme op på taget og ej heller, hvorfor de er klatret derop. Politiet i Esbjerg betegner det som halvfarlige drengestreger.