Fortsæt til indhold

Polen er klar til revanche

Så er alle fire hold klar til lørdagens hold-speedway finale på Vojens Speedwaycenter

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Da årets første semifinale i hold-speedway blev kørt - netop i Polen - var viceverdensmestrene så uheldige at miste sin kaptajn allerede i fjerde heat. Jaroslaw Hampel styrtede så uheldigt at han fik to brud på det ene ben.
Med det stærkeste kort ude, måtte polakkerne tage til takke med andenpladsen i semifinalen og derfor var holdet med i torsdagens raceoff i Vojens. På en perfekt bane - og i et lige så perfekt vejr - sikrede Polen sig sejren foran England, USA og Rusland i nævnte rækkefølge.
Dermed er der lagt op til den forventede dyst imellem verdens to bedste hold-nationer Danmark og Polen. Man skal dog ikke tage fejl af finalens to andre deltagere, Sverige og Australien, der kører stærkt i øjeblikket. Med andre ord er der lagt op til en gyser på Vojens Speedwaycenter. Ingen speedwayfan har endnu glemt hvordan sidste års finale blev afgjort. I det allersidste sving i det allersidste heat overhalede Niels-Kristian Iversen en polsk kører og Danmark vandt med et eneste - sølle - point. De har i hvertfald ikke glemt det i Polen.
Der er dømt gys i Vojens i morgen. Vi kan kun gentage hvad den gamle mester, Ole Olsen, ofte har sagt: Be there !!!!