Fortsæt til indhold

Frøs Herreds opruster i Ribe

To nye medarbejdere er klar til at tage fat i banken

Arkiv
Arkiv

Forleden meldte Frøs Herreds Sparekasse ud, at nye kunder strømmer til, og det mærker man også hos Frøs i Ribe. Her er travlt med mange nye kunder og derfor styrkes afdelingen med en ekstra frontmedarbejder og en erhvervstrainee. Pr. 1. juli er Helle Theede Therkildsen ansat som frontmedarbejder og Dennis Thuesen ansat som erhvervstrainee i Frøs.
”Heldigvis har finanskrisen ikke betydet mindre aktivitet i afdelingen. Vi har mange kundehenvendelser hver uge fra kunder, der er interesseret i at skifte til Frøs og alle kræver en professionel og seriøs behandling. Derfor er det glædeligt, at vi har styrket erhvervsområdet og håndteringen af de mange nye kunder med to ekstra medarbejdere”, udtaler filialdirektør Emil W. Jørgensen.

Nye udfordringer venter

Som erhvervstrainee får Dennis Thuesen mulighed for at prøve kræfter med erhverv, og det er de nye udfordringer, han har søgt.
”Jeg glæder mig til de nye udfordringer i Frøs og er glad for at være skiftet til et lokalt pengeinstitut, som kan træffe hurtige beslutninger. Derudover glæder jeg mig til at arbejde med erhvervskunder, men det er en længere udviklingsproces og er glad for jeg fortsat også kan have nogle privatkunder,” udtaler Dennis Thuesen.
Dennis har arbejdet i branchen i 8 år og kommer fra en stilling som privatrådgiver i Skjern Bank.
Helle T. Therkildsen skifter fra Den Jyske Sparekasse i Løgum Kloster. Hun har i alt 10 års erfaring fra den finansielle branche og har altid haft et stort servicegen.