Fægtning i Køge Museumshave
KØGE: Torsdag den 2. juli og fredag den 3. juli - begge dage kl. 11-15, kan man møde Fægteklubben Trekanten i Køge Museums have.
Her vil foreningens formand Jan Hansen, sammen med medlemmer af fægteklubben instruere i den ædle fægtekunst.
Det er gratis at besøge haven og at deltage i fægtningen.
Fægtning har været kendt i flere tusinde år. I Ægypten findes en afbildning af fægtning fra ca. 1190 f.Kr. I Danmark har fægtning eksisteret siden 1200'tallet, hvor kampformen blev brugt i krig.
Omkring 1500 opstod der en større interesse for fægtning i Danmark, og der blev oprettet fægteskoler med lærer fra Tyskland og Frankrig. I 1601 befalede Chr. IV at hoffet skulle lære fægtekunsten.
I 1600'tallet omkom en del adelsmænd i fægteduel, da en fornærmelse ofte endte i en duel på liv og død. Således mistede Tycho Brahe et stykke af næsen i duel. Antallet af dødsfald var så stort, at der blev udsted et forbud mod fægtedueller. I dag er fægtning en sport, og der dyrkes fægteklubber.
pm