Fortsæt til indhold

Hvidovre Hospital ”vender” sig om..

En helt ny hovedindgang og indkørslen til parkeringskælderen bliver flyttet til den anden ende af hospitalet som en del af enorm om- og tilbygning

Arkiv
oas

En enig kommunalbestyrelse i Hvidovre har vedtaget lokalplan 229, som sikrer rammerne for 30.000 kvadratmeter nyt hospital på Kettegård Allé.
- Vi har taget endnu et skridt på vejen mod et nyt, større og endnu bedre hospital i Hvidovre.
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Hvidovre Kommune om lokalplansforslaget og er glade for, at planen nu er endeligt vedtaget. Nu kan vi trygt kan gå videre med næste fase af projektet, siger projektdirektør Finn Bloch fra Hvidovre Hospitals byggeafdeling...

Hospitalet vender sig

Det nye hospital vil blandt andet få stor betydning for trafikken omkring Kettegård Allé, når både en ny hovedindgang og indkørslen til parkeringskælderen bliver flyttet til den anden ende af hospitalet.
- Et byggeri af denne størrelse får naturligvis en effekt på lokalområdet.
Derfor er det vigtigt, at vi er blevet enige med kommunen om, hvordan det nye hospital kommer til at fungere bedst muligt i forhold til for eksempel miljø, arkitektur og trafikale forhold til den del af Hvidovre, siger Finn Bloch...

Trafikinteresserede borgere

De borgere som har henvendt sig til kommunen i forbindelse med lokalplanen har været interesseret i netop de trafikale forhold - et emne, som også har været i den kommunale forvaltnings fokus gennem hele planforløbet:
- Hvidovre Hospital er en betydende og vigtig samarbejdspartner for Hvidovre Kommune.
Og det er magtpåliggende for kommunalbestyrelsen, at den nye lokalplan 229 effektivt understøtter de kommende planer for udbygning af hospitalet og samtidigt sikrer en sikker, hurtig og hensigtsmæssig trafikafvikling, til og fra hospitalet, siger direktør for Kultur, Miljø og Vækst i Hvidovre Kommune, Gert Stephan Nelth om lokalplansvedtagelsen...