Fortsæt til indhold

To mænd fanget i Horsens' natteliv

Arkiv
Natalie Stratigos

To mænd på henholdsvis 26 og 35 år udviste natten til lørdag mistænkelig adfærd på Torvet i Horsens foran diskotek Gøg & Gokke. Det fortæller vagthavende fra Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.

Da politiet tog kontakt til de to mænd, viste det sig da også, den 35-årige var i besiddelse af 2,2 gram amfetamin og en peberspray. Derfor blev han sigtet for både våbenovertrædelse og efter loven om euforiserende stoffer. Den 26-årige var i besiddelse af 0,72 gram hash. Han blev også sigtet.