Hold øje med badevandet
Arkiv
Det varme vejr skulle efter sigende være på retur i nogle dage hen over weekenden, og det kan bane vejen for en afsvalende badetur - enten i Kalveboderne eller i det lokale friluftsbad.
I Kalveboderne er der ingen garanti for temperaturen. Vandkvaliteten kan man til gengæld tjekke her: http://neworesund.badevand.dk/
I Friluftsbadet ved Præstemosen er både vandkvalitet og temperatur til gengæld helt sikkert. I følge Hvidovre Kommune er vandtemperaturen fast på 26 grader. Dertil er der altid livreddere ved bassinkanten.
Det er gratis for skolebørn i Hvidovre at komme i Hvidovre Friluftsbad i tidsrummet 9-14 (undtagen weekender). Husk sygesikringskort.