Unge trafikanter med cannabis i blodet
- og en 17-årig snuppet på motorcykel
Arkiv
HASLEV: Torsdag sidst på eftermiddagen, klokken 17.02, standsede Sydsjællands og Lolland Falsters Politi en 23-årig mand fra Haslev på Nygade i Haslev.
Manden kom kørende på knallert til trods for en narkometertest gav udslag for cannabis. Manden blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
En times tid senere, kl. 18.05 standsede politiet en 17-årig dreng fra Haslev på Freerslevvej i Haslev.
Drengen kom kørende på motorcykel til trods for, at han ikke havde erhvervet et kørekort og en narkometertest gav udslag for cannabis. Desuden manglede registrering og forsikring på motorcyklen.
Den 17-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og sigtet for kørsel uden førerret.
pm