Sankthansbål generede trafikken
Arrangøren af et sankthansbål i Esbjerg sigtets for manglende afstand
Louise Ritter
Det er tradition, og det er hyggeligt, men heller ikke helt uden fare. Tirsdag aften lunede rigtig mange sig ved sankthansbål. Det gjorde en gruppe mennesker også på Tarp Hovedvej, men pludselig var det ikke længere så hyggeligt, da politiet fik en anmeldelse om, at røgen fra bålet generede trafikken.
Ordensmagten kunne konstatere, at bålet var tændt alt for tæt på noget buskads, og at der var stor fare for, at ilden ville brede sig. Situationen kom heldigvis hurtigt under kontrol, men arrangøren er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fordi han ikke har overholdt afstandskravene til et bål.