Her var der ingen klausuler!
I forbindelse med en artikel om hjemfaldsklausuler havnede et foto fra Bredalsparken ved en fejl som illustration til artiklen
I artiklen gav Mikkel Dencker (O) udtryk for, at “pengene stammer fra de almene boligselskaber i Hvidovre, som over de kommende år vil opkræve pengene over huslejen hos Hvidovres lejere i mindre månedlige portioner”...
Mikkel Dencker er ikke tilfreds med den løsning der blev fundet frem til og mener at løsningen bliver for dyr for lejerne.
Artiklen kan læses på side 3 i den udgave af Hvidovre Avis, der udkom den 16. juni.
Desværre bragte avisen - ved en fejl - et billede fra Bredalsparken som illustration til artiklen. Der var imidlertid ikke hjemfaldsklausuler på netop Bredalsparken - og redaktionen skal beklage det forkerte valg af foto til artiklen.