Fortsæt til indhold

Endte i buskadset

Arkiv
Natalie Stratigos

En 32-årig mandlig motorcyklist pådrog sig onsdag formiddag politiets opmærksomhed, da han kom kørende alt for hurtigt ad Tankedalsvej. Da politiet ville standse manden, forsøgte han at stikke af på motorvejen mod nord. Motorcyklisten havde så meget fart på, at han ved Hylkedal Rasteplads mistede herredømmet over køretøjet, hvorefter han fik en længere flyvetur og endte i buskadset. Motorcyklet blev smadret, men manden selv pådrog sig ingen alvorlige skader.

Ifølge Kolding Lokalpoliti ved man endnu ikke, hvorfor manden forsøgte at flygte fra politiet.