Fortsæt til indhold

Tyv med rengøringsvanvid på togt hos Tulip

En lægepraksis, en villa og Tulip har alle haft ubudne gæster

Arkiv
Louise Ritter

En lægepraksis, en villaejer og Tulip i Esbjerg har alle haft ubudne gæster indenfor det seneste døgns tid.
Mellem kl. 8.30 og 13.50 gik det i går udover en villa på Åtoften i Sædding. Tyven har skaffet sig adgang til huset ved at bryde et vindue op. Herefter har vedkommende taget sig god tid til at finde elektronik - han stak med to bærbare computere, to iPads, en iPhone 5 og et kamera.
Kl. 3.00 i nat var det Tulip Food i Tarp, der fik ubudne gæster. De kom ind ved at bryde en port op. Om de lider af rengøringsvanvid skal være usagt, men i hvert fald stak de af med en gulvvaskemaskine, en gulvskrubbe og diverse andre rengøringsmidler.
Små to timer senere blev også Lægerne i Havnegade udsat for indbrud. Onsdag morgen mangler politiet fortsat at høre fra lægerne, der skal gøre udbyttet op.