Fortsæt til indhold

Muhammed fik hilsen tilbage

Arkiv
Arkiv

Målet med Ord der flyver, er at sætte fokus på positive ord og at skabe en god og festlig dag, hvor de mange deltagende børn skriver en hilsen enten på en ballon eller på en seddel, de lægger i ballonen. På Avedøre Skole har de omkring 300 deltagende børn i indskolingen imidlertid gjort det til en vane at skrive, hvor ballonen kommer fra. Og det betød altså, at skolens kontor i den forløbne uge fik et lille brev fra Sverige. Her havde en mand i Malmø fundet en ballon med en hilsen fra Muhammed fra 0.A. Muhammed havde skrevet “Man skal passe på sin familie” og det var et udsagn, der passede rigtig godt til arrangementets mål. - Det var i det hele taget en fantastisk dag, hvor vejret gjorde at vi kunne nyde ballonerne svæve roligt ud over Sundet. Desuden var der en rigtig god stemning på dagen, fordi Produktionsskolens elever og lærere udklædte som klovne og dyr gav krammere til de mange børn, fortæller Niels E. Pedersen fra Fritidsbutikken. Årets Ord der flyver var 9. gang arrangementet blev afholdt og på programmet var blandt andet bandet Rumlerim, der satte gang i festlighederne på torvet. - Rumlerim med Anders Bøgelund i front fik hele torvet til at hoppe fra start af, siger Niels E. Pedersen.key