Dårligt vejr ødelagde alt
Abid Hakin Ulad tog forgæves til hollandske Leiden
Det blev desværre ikke til det løb, som der var håbet på, og det var en skuffet Abdi Hakin Ulad der krydsede målstregen i 29.03,58 min. langt fra OL-kravet på 28.00,00 min. Vejret viste sig ikke fra sin gode side, da det blev koldt og blæsende hen mod starten af løbet, og allerede det gjorde det svært at nå kravet, da det ville kræve en optimal præstation under optimale rammer. Abdi Hakin Ulad lagde dog optimistisk ud sammen med resten af hovedfeltet. Desværre viste det sig at den løber, der var hyret til at sætte et bestemt tempo havde udfordringer med at holde et jævnt tempo, og det derfor kom til at foregå i en ujævn rytme med mange accelerationer undervejs. Abdi Kahin Ulad valgte derfor at slippe førergruppen og kom til at ligge solo på mellemhånd efter førerfeltet.
Træner Leo Madsen havde før løbet sagt, at det krævede optimale betingelser i form af gode temperaturer, vindstille, et jævnt tempo og så en Abdi Hakin Ulad i topform. Det sidste var i orden, men det blev til en umulig mission at nå OL-kravet, når de øvrige forhold ikke var til det.
ebo