Fortsæt til indhold

Indbrud fylder igen godt i døgnrapporten

Travle indbrudstyve i Esbjerg

Arkiv
Louise Ritter

Hver dag sine indbrud. Politiets døgnrapport berettet dagligt om tre-fire indbrud i Esbjerg og omegn i disse uger.
I weekenden er det blandt andet gået udover et kælderrum i Cederkrattet. Her er en hængelås klippet over hvorefter tyven er stukekt af med en generator, en højtryksrenser en Weber grill, et havebord, seks stole og en sav.
Indbruddet er sket mellem fredag kl. 17.00 og søndag kl. 17.00.
Natten til søndag har en tyv også været forbi Sejerøvej i Esbjerg. Også her er en hængelås klippet over - denne gang til en kælderdør. Fra kælderen har tyven taget to kasser værkstøj.
Natten til mandag har en motorcykel ejer mistet en motorcykel fra sin garage. Den er af mærket Yamaha YZ 250 og er blå/hvid. Den er ikke registreret og bærer derfor ikke nummerplader.
Endelig har en villa på Muslingevej også haft ubudne gæster. Det er sket mellem mandag kl. 16.00 til i dag - tirsdag - kl. 07.00. Tyven har skaffet sig adgang til tyven via et vindue og er stukket af med en bærbar computer, en X-box og en softgun pistol.