Mand gik amok på dyttende kvinde
Arkiv
En 33-årig kvinde fik sig en slem forskrækkelse, da hun søndag aften holdt i et lyskryds bag en anden bil.
Da lysreguleringen skiftede til grønt kørte bilen foran ikke, hvorfor kvinden dyttede af den mandlige fører. Han satte derefter i gang og kørte frem til næste kryds.
Her gentog situationen sig imidlertid, og da kvinden igen dyttede af ham, steg han ud og gik løs på kvindens bil med slag og spark.
Kvindens bil fik flere skader ved episoden, men hun fik noteret registreringsnummeret, hvorfor den arrige mandlige bilist formentlig kan se frem til en sigtelse for hærværk, fortæller lokalpolitiet i Kolding.