HB Køge besejrede 1. FC Lokomotiv Leipzig
FODBOLD: Onsdag aften spillede HB Køges 1. Divisionshold den første af ialt tre træningskampe under træningsopholdet i Leipzig i Tyskland.
På Bruno-Plache-Stadion i Leipzig fik Svanerne en fin start på det ugelange træningsophold, da opgøret mod 1. FC Lokomotiv Leipzig fra Oberligaen - 4. bedste tyske række - endte i en sikker sejr på 3-0 efter 1-0 føring ved pausen.
Sylvester Seeger-Hansen åbnede målscoringen omkring den halve time.
Efter pausen - hvor HB Køge benyttede lejligheden til at skifte en hel del spillere - bragte Justin Shaibu danskerne på 2-0i det 12. minut inden Olajide Samuel Owolabi med godt 10 minutter tilbage af kampen satte trumf på med sin scoring til 3-0.
I de næste dage venter der HB Køges spillere en række hårde træningspas.
Holdets næste kamp er lørdag eftermiddag den 11. juli kl. 15.00 mod FC Energie Cottbus fra den tyske 3. Liga.
414 tilskuere overværede træningskampen på Bruno Plache Stadion i Leipzig.
Se også www.lok-leipzig.com.
pm