Være med i bogkonkurrence
Når sommervejret er kørt lidt af sporet er der heldigvis altid en god ting, som man kan kaste sig over, hvis tiden føles lang: En god bog.
Og gode bøger har Hvidovres Biblioteker en del at vælge imellem. Især de 7-14-årige kan i sommerferien desuden få mere end bare oplevelsen ud af at læse en bog.
Som tidligere år kører den store sommerlæsekonkurrence nemlig også i år, og her kan børn med deres uni-login deltage.
Alt det kræver er at man skal læse en eller flere bøger og efterfølgende lave en kort anmeldelse af bogen. Når man har læst tre bøger modtager man en gave, i form af en bog, fra biblioteket. Dertil er man med i konkurrencen om at vinde en Ipad.
Biblioteket kan hjælpe, hvis man har glemt sit uni-login. Sommerbogen varer helt frem til 22. august.