Fortsæt til indhold

Ingen støtte tvinger Ribe.nu til at lukke

Kulturministeriet afviser økonomisk støtte til Ribe-hjemmeside

Arkiv
Louise Ritter

Gennem længere tid har ripensere og alle andre kunnet finde små og store nyheder om livet og begivenhederne i Ribe på www.ribe.nu. Men nu er det slut.
Thomas Nielsen, der står bag siden, har meddelt, at Kulturministeriet har afslået at yde tilskud til driften af siden. Derfor ser Thomas Nielsen sig nødsaget til omgående at lukke siden for i stedet at finde sig et andet arbejde - eller for at tage plads i arbejdsløshedskøen, som han selv så skuffet formulerer det.
Ribe.nu vil fortsat - i begrænset omfang - være at finde på de sociale medier.