Fortsæt til indhold

Slog kvinde med flaske

Arkiv
Af Anne Andersen

Det var muligvis et familieskænderi, der torsdag aften førte til, at en blot 17-årig mand blev anholdt og sigtet for vold og forsøg på vold.
"Vi bliver kaldt ud til Palmeallé, hvor den 17-årige angiveligt har slået en 28-årig kvinde på armen med en flaske. Han har derefter forsøgt at slå den 30-årige mand som kvinden fulgtes med, men det lykkedes ikke. I stedet blev han tilbageholdt, indtil betjentene kom frem og fik ham anholdt", forklarer Mich Klausen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Kolding.
Politiet oplyser, at de implicerede parter har samme efternavn, men det er endnu uvist, hvad der ligger til grund for sammenstødet.