Fortsæt til indhold

Politiet finder tyvekoster under ransagning

Politiet har foretaget ransagning tirsdag formiddag

Arkiv
Louise Ritter

Af ukendte årsager kom politiet i nat på sporet af en mand midt i 30'erne fra Esbjerg. Ordensmagten blev gjort opmærksom på, at han måske havde noget at skjule, og kl. 04.20 blev han anholdt.
Tirsdag formiddag har politiet så ransaget hans hjem, og her gemte sig ganske rigtigt flere tyvekoster. Blandt andet en offroad crosser, der forrige nat blev stjålet nord for Varde.
Under ransagningen fandt politiet også en påhængsmotor til en båd, der også er efterlyst efter et tyveri.
Vagthavende ved politiet i Esbjerg er sparsom med oplysninger i sagen, men oplyser dog, at der fortsat arbejdes med flere andre ting fundet under ransagningen.
Selv nægter manden at have stjålet tingene, men siger, at han har købt dem.