Fortsæt til indhold

Tre mænd stjal traktor

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Omkring midnat, natten til onsdag, blev en patrulje sendt til Taastrupvej i Solrød, idet det var anmeldt, at der kørte en stjålen traktor på stedet.
Anmelder oplyste, at tre personer – der viste sig at være en 42-årig mand fra Haslev, en 41-årig mand fra Dalmose og en 45-årig mand fra Nørre-Aslev - netop var gået fra den nu parkerede traktor.
Ved ankomst til Åsvej nord for krydset ved Taastrupvej holdt en personbil i vejsiden, og en mand antastede patruljen.
Han identificerede sig som forurettede, og han gjorde opmærksom på, at gerningsmændene gik omkring 30 meter fra stedet i græsrabatten i vejsiden.
En bil der holdt der holdt parkeret samme sted som den efterladte traktor viste sig at være registreret til en kvinde, boende sammen med den ene af de tre mænd.
De tre mænd blev anholdt og taget med på politistationen.
Efter afhøring blev de atter løsladt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm