Tyve gennemrodede hus og løb med fjernsynet
Natalie Stratigos
Mellem lørdag den 11. juli og onsdag den 15. juli brød ukendte gerningsmænd ind i et hus på Idyl Allé i Dalby. Tyvene forsøgte først at bryde terrassedøren op. Da det ikke lykkedes, brød de i stedet et vindue op med et koben.
Herefter gennemrodede de hele huset og smuttede fra stedet med et 42 tommer Samsung tv. Der er ingen vidner eller spor i sagen. Det fortæller Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.