Tyve på spil i autohus
Natalie Stratigos
"Vi oplever det jævnligt. Det er et tilbagevendende problem".
Sådan siger Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti om airbagtyverier. Senest har ukendte gerningsmænd været på spil i Autohuset Vestergaard på Trianglen i Kolding i weekenden.
Mandag morgen da personalet mødte ind, så de, at der var blevet klippet hul i hegnet til gården med de uregistrerede køretøjer. Gerningsmænd var kommet ind og havde smadret sideruderne på syv nyere Volvo personbiler. Efterfølgende havde de været inde i seks biler, hvor de havde afmonteret airbagsene.
"Er der nogen, der har set noget, vil vi meget gerne høre om det," lyder opfordringen fra Carsten Andersen.