Fortsæt til indhold

26-årig mand klippet ud af forulykket bil

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Kort efter kl. 15.30 onsdag eftermiddag fik politiet en melding om et færdselsuheld på afkørselsrampen ved afkørsel 30 på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød.
En 26-årig mand fra Køge havde af ukendte årsager mistet herredømmet over sin bil og havde herefter ramt autoværnet.
Brandvæsnet kom til stedet og klippede den 26-årige ud af bilen. hvorefter han blev kørt til et tjek på sygehuset, hvor det blev konstateret, at han var sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.
Politiet kunne efterfølgende konstatere, at den 26-årige ikke var i besiddelse af kørekort og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
pm