Tørstig indbrudstyv taget på fersk gerning
HERFØLGE: En beboer i en villa på Lidemarksvej i Herfølge kom søndag aften kort før kl. 17.30 hjem og opdagede et par solbriller og en vinflaske, der lå smidt i indkørslen.
Beboeren ville kontroller sit videoovervågning, og hørte lyde ind fra huset.
Han åbnede sin bryggersdør og så en fremmed person - en 41 årig mand fra Polen - der stod i køkkenet med to flasker vin i hånden.
Ejendommens beboer trak indbrudstyven udenfor og foretog en civil anholdelse, indtil politiet ankom til stedet og overtog sagen.
Den uønskede gæst var i besiddelse af koster tilhørende forurettede. Via afhøringer i området har gerningsmanden muligvis inden anholdelsen foretaget tyveri af vin og chokolade i Netto på Fasanvej i Køge.
Gerningsmanden var påvirket af alkohol, og blev undersøgt af læge og siden anbragt i Køge arrest.
pm