Sølv til rafting-damer
Arkiv
Manja K. Hansen fra Roskilde er med i båden, når Raft Team Denmark Ladies kæmper om medaljerne. Holdet har lige vundet sølv ved Europamesterskaberne, der blev holdt i Slovenien. Det var den første medalje som et dansk landshold tog inden for denne sport. Manja K. Hansen begyndte på rafting-sporten da hun manglede en fritidsbeskæftigelse med action. Hun havde prøvet rafting før, og derfor fandt hun en klub, hvor hun kunne være med. I første omgang var det med en flok mænd, men da der var kvinder nok i klubben til et hold, dannede de et. Næste mål er deltagelsen i verdensmesterskaberne, der finder sted i efteråret i Abu Dhabi i De forende Arabiske Emirater.