Fortsæt til indhold

Eventyrjagt for børn

I ny leg skal børn finde sider fra eventyret om Klods Hans

Arkiv
Arkiv

Stik hovedet frem, og straks er du med i et eventyr.
Det har professor Johs. Nørregaard Frandsen allerede gjort for at gøre reklame for den nye kampagne fra H.C. Andersen Fonden, som følger op på sidste års 'Oplev HCA's Odense' målrettet børnefamilier.
Denne sommer rammer også plet i forhold til børnefamilierne. Både de lokale og dem, der kommer langvejs fra. Ud over et gratis eventyrkort, der giver ekstra værdi og underholdning, når familierne besøger seværdighederne, er app'en 'Eventyrjagten' blevet udviklet.
Den går ud på, at børnene skal finde seks forsvundne sider fra eventyret om Klods Hans ved at følge en rute og blive fotograferet i forskellige Klods Hans kulisser, der er stillet op i bybilledet.

Din egen eventyrbog

App'en giver børnene mulighed for at skabe deres egen digitale eventyrbog, dele den på de sociale medier, sende den til bedsteforældrene – samt lære om H.C. Andersen på en sjov måde. jesl