Stardust Boogie Band i Hugos Gård
Lørdag middag er der traditionen tro musik i gården
Arkiv
Den hollandske sanger og sangskriver Arthur van der Boogie optræder med sit Stardust Boogie Band i Hugos Gård den 2. juli klokken 12.
Stardust Boogie Band er på landevejen det meste af tiden på små og store scener rundt i landet - blandt andet på Plænen i Tivoli, KB-Hallen, Pumpehuset, på Bakken og nu i Hugos Gård i Køge.
Deres individuelle erfaring spænder vidt omkring med turneer i Skandinavien, Tyskland og Holland. Publikum kan glæde sig til en speciel oplevelse der blandt andet indeholder masser af rock fra den svundne tid og helt op til vores årti med numre af blandt andre Rolling Stones, The Doors, Eddie Cochran, Duffy og Katy Perry.