Donation til spejdere
Arkiv
DDS-spejdernes Fæstningsgruppe har modtaget en økonomisk håndsrækning på 2.500 kroner fra Sct. Georgs Gilderne i Fredericia. Håndsrækningen blev på gildernes vegne overrakt af Carry Hansen til gruppeleder Ane Marie Foldrup.
I begrundelsen for håndsrækningen nævnte Carry Hansen bl.a. det store arbejde, som spejdergrupperne udfører for at udfordre børn og unge gennem leg og udendørs aktiviteter.
Ane Marie Foldrup oplyser, at den økonomiske håndsrækning skal bruges til anskaffelse af et såkaldt mastesejl, der kan gøre det til en bedre oplevelse at være ude, når moder natur viser sig fra sin barske side.
Mastesejlet skal have sin debut på Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg 22. – 30. juli.