Rotary-guvernør
Den 71-årige Peter Jepsen fra Jyllinge er blevet valgt som ny guvernør for Rotarys Distrikt 1480, der omfatter hele Sjælland Lolland-Falster og Møn med i alt 1816 medlemmer, fordelt på 47 klubber, som hver har deres præsident. Nu er han pensionist men har tidligere arbejdet indenfor medicinal-området og været administrerende direktør i den danske afdeling af et amerikansk firma. Han kommer fra Roskilde Østre Rotary Klub, der blev stiftet i 1963, og det er første gang denne afdeling leverer en guvernør. Organisationen Rotary blev stiftet tilbage i 1905 af Paul Harris og dækker i dag velgørende arbejde i hele verden, hvor den udfører forskellige velgørende opgaver. F.eks. har Rotary bidraget til at arbejdet med at udrydde polio (børnelammelse) som en udbredt sygdom i verdden, og for Peter Jepsen bliver det et af de vigtigste mål i det kommende år at fuldføre dette arbejde.. I forbindelse med udnævnelsen af Peter Jepsen skifter Roskilde Østre Rotary Klub også præsident, så Torben Hviid Rasmussen afløser Lars Bo Kjær.