Centimeter-maraton i Give
Snør løbeskoene og tag børnene med til en aktiv og sjov dag, når Børneulykkesfondens Centimeter Maraton løber af stablen onsdag den 13. juli klokken 15.00 ved torvet i Give
Det er det klassiske maratonløb på 42.195 kilometer, som er kogt ned til 42.197 centimeter, altså lidt over 400meter. Her kan selv de allermindste være med og gennemføre deres første maraton i selskab med selveste Rasmus Klump. Løbet afholdes som en del af TV 2 på Tour, som besøger ti byer henover sommeren, deriblandt Give.
Løbet er for børn mellem to-ti år, og det er inddelt i to grupper, nemlig 'Pildskadderne' og 'Gøjerne'. Pildskadderne er de mindste børn, hvor far eller mor må løbe med. Gøjerne er de større børn, som godt kan løbe hele distancen selv.
Når man tilmelder sit barn til Centimeter Maraton, støtte man et godt formål.
”Overskuddet fra løbet går ubeskåret til vores forebyggende arbejde med at skabe større trafiksikkerhed for danske børn og forebygge børneulykker,” oplyser Henriette Madsen, generalsekretær for Børneulykkesfonden.