Fortsæt til indhold

Trompet- og orgelklang i domkirken

Arkiv
Arkiv

Ribe Domkirkes Sommerkoncerter fortsætter tirsdag 12. juli kl. 11 i selskab med trompetisten Kasper Knudsen og organisten Lars Sømod, der spiller et program med musik af bl.a. J.S. Bach, J. Haydn og F. Mendelssohn.

Kasper Knudsen er uddannet i Esbjerg og Aarhus med solistdebut i 2006. Han har desuden studeret i messingblæsernes højborg Chicago, hvor der dyrkes en helt særlig blæseteknik og klang.

Han har optrådt som solist med inden- og udenlandske orkestre og desuden haft ansættelse som solotrompetist i en lang række orkestre i udlandet. Kasper Knudsen er for tiden tilknyttet DR SymfoniOrkestret.

Organisten Lars Sømod regnes for en af sin generations fineste, danske orgelspillere med mange koncerter som orgelsolist i Danmark og resten af Nordeuropa.

Som dirigent for flere danske kammerkor har Sømod arbejdet for korsangen i Danmark. Lars Sømod er også som klokkenist ansvarlig for klokkespillets musik i Vor Frelsers berømte, snoede spir.