Fortsæt til indhold

Talnørder forklarer SønderjyskEs forvandling

At SønderjyskE klarede sig så godt i den forgangne sæson har mange - statistiske - forklaringer. Her kommer en af de vigtigste

Arkiv
Peter Rasmussen

Du kender det garanteret. Du sidder og ser en fodboldkamp og en masse informationer kommer frem på skærmen. Du kan se hvor mange procent af tiden det ene og det andet hold har bolden. Du kan se hvor langt og hvor hurtigt spillerne løber - og hvor gode de er til at ramme hinanden. Og så tænker du:
“Hvor pokker ved de det fra?”
Svaret er, at der sidder et hold af observatører med helt specielle TV kameraer og indsamler ufatteligt mange informationer, som bliver behandlet elektronisk og danner baggrund for de informationer TV selskaberne kan servere for seerne.
“Faktisk er der langt flere informationer end dem man kender fra TV,” fortæller Michael Møller Madsen. Han er Regional Sales Manager i Prozone - virksomheden, der leverer de mange oplysninger. En lille sjov detalje er at Morten Møller Madsen i “gamle dage” var træner og sportschef i Vojens BI og Prozone har hjemme på Vestergade i Vojens.

Nyttig information

Statistik er ikke kun for nørder. Det fandt Morten Møller Madsen ud af allerede for mange år siden under et trænerkursus i tyske Schalke 04. Her så han hvorledes statistik indsamling foregik og blev brugt.
Siden gjorde han det til sit levebrød at indsamle statistik og hans virksomhed, Prozone, er nu opkøbt af det amerikanske Stats, der gerne vil sætte sig på det lukrative fodboldmarked i Europa.
“Klubberne er typisk også kunder hos os. De kan få meget detaljerede informationer om deres spil i kampene, hvorledes deres spillere præsterer osv. Det kan være meget nyttig viden,” siger Morten Møller Madsen, som for nyligt havde FC Nordsjælland på seminar i Vojens.
Vi spurgte Morten Møller Madsen om han ikke - ud fra et statistisk udgangspunkt - kunne forklare hvorfor SønderjyskE har klaret sig så godt i den forgange sæson:
“Sagtens sagde talmanden og sendte os ca 100 sider med gode forklaringer. Mange ting er lykkedes for de lyseblå i sæsonen 15-16. Men ét meget godt eksempel er høj-pres spil.

Hele 14 mål i high pressure presterede SønderjyskE. Til sammenligning kunne FCK præstere ni. Tabel: Prozone

High pressure

Når Prozone beskriver spil og spillestil er der en række elementer man deler spillet op i. Ét af disse er 'high pressure' - høj pres spil. Kort fortalt handler det om at man sender bolden frem imod målet - feks et frispark eller et langt indkast - uden at det betyder så meget om den lander hos venner eller fjender. Når bolden så 'cleares' presser man med mange spillere, generobrer bolden og skyder på mål.
Hvis man isoleret ser på høj pres scoringer ville SønderjyskE være suveræne danmarksmestre, kan man se af materialet.
Vi vil, hen over sommeren, komme med lidt mere SønderjyskE statistik.